Hvem er bag Den extra hjaelp

Mit navn er Jane, jeg er uddannet lærer og familieterapeut, og jeg er 48 år gammel.

Jeg har altid brændt for at gøre en forskel for de børn der har det svært i skolen, og jeg ved hvor vigtigt det er for læringen at elev og lærer har en god relation, og at undervisning skal give mening!

I mit arbejde som lærer har jeg gennem tiden mødt mange familier, som stødte panden mod muren i forsøget på at hjælpe deres barn med skolen. Overskuddet er brugt op i den lange udredningsproces, og i at skabe en struktur i hjemmet, så barnet kunne finde overskud til at deltage i skolen eller bare at være en del af familiens aktiviteter.

Derfor har jeg ofte oplevet at forældre til børn med diagnoser har opgivet lektielæsningen, og af denne årsag er barnet måske kommet mere bagud med det faglige.

Jeg mener at alle børn har ret til den bedste skolegang, og børn med udfordringer skal have lige så gode muligheder for at komme videre i livet som børn i almen skolen.

Derfor stiftede jeg Den extra hjaelp, så alle børn får mulighed for den bedste hjælp til at klare sig i uddannelsessystemet.

Hos Den extra hjaelp tror vi på at alle børn har ret til et meningsfuldt liv.

Den extra hjaelp kan gøre den store forskel!

Jane Cardell Pedersen
Grundlægger

© www.denxtrahjælp.dk